Tid til eftertanke

Tid til eftertanke

For noget tid siden delte jeg dette opslag på facebook og Instagram og jeg synes da ikke, at I skal snydes for mine tanker omkring offentliggørelse af billeder af min søn:

Som forælder skal jeg tage mange beslutninger på Johans vegne og der kan opstå dilemmaer hvor jeg som mor skal tage en beslutning som ud i fremtiden kan og vil påvirke ham😊 i denne digitale tidsalder er det at tage stilling til hvad jeg deler om Johan derfor også et dilemma jeg har stået i. Jeg har taget et aktivt valg, på vegne af min søn om, ikke at dele billeder hvor han kan genkendes fordi jeg har den holdning, at Johan selv skal have lov til at vælge (når han bliver stor😊) om han ønsker at være en del af den digitale verden som Facebook og Instagram jo er👶🏼 jeg ville blive ked af at dele billeder som Johan senere i livet ikke ønsker på nettet😊

Jeg er pavestolt af min søn og jeg synes han er noget af det smukkeste på denne jord, men han er også det menneske jeg vil beskytte allermest i hele mit liv, men brugen af Facebook og Instagram har jeg valgt og jeg vil gerne give Johan muligheden også at vælge💙

❤️ Lea ❤️

Hjælp! Mit barn trækkker ikke vejret!

Hjælp! Mit barn trækkker ikke vejret!

I dag har vi været på besøg hos børnelægen. Det er egentlig 2. gang vi er der og det skyldes, at Johan for lidt over en måned siden blev kørt på børneafdelingen, fordi han pludselig en aften stoppede med at trække vejret. Vi havde været på besøg som så mange aftener før, hos min mor og far og der havde egentlig ikke været noget som helst hele dagen. Da vi skulle hjem fulgte min far os – vi bor ikke så langt fra hinanden. Da jeg begyndte at tage skoene af hjemme på trappen var der noget helt galt nede i barnevognen. Johan trak vejret underligt og det lød helt forkert. Min far tog liften ud af barnevognen og stillede den ind på min seng og pludselig trak Johan slet ikke vejret. Jeg gik totalt i panik og vi fik røstet liv i ham efter et par laaange sekunder. Johan begynder at skrige som jeg aldrig har hørt før. Han hiver efter vejret og kan kun trække vejret når han skriger. Jeg får hurtigt fat i 112, som forsøger at berolige mig (hvis det overhovedet er muligt😉) – så længe han skriger er det godt! Sygeplejersken i den anden ende af røret siger til mig, at hun sender en ambulance med det samme og at jeg skal tage tøjet af ham, så han ikke går i feberkrampe… Der går i hvertfald et kvarter før ambulancen er her og min far når at ringe til 112 igen, da vi ikke kan forstå, at ambulancen ikke kommer! Naboen, som er uddannet sygeplejerske, kommer til og får lagt ham rigtigt når han ikke kan trække vejret. Jeg har ALDRIG i mit liv været så bange. De kommer langt om længe med blink og horn og får givet Johan ilt. Ambulanceredderne beroliger mig også og giver mig samme besked som sygeplejersken i telefonen, men siger at de nu alligevel gerne vil have ham på hospitalet for en sikkerheds skyld. Da vi kommer ud til ambulancen er akutlægebilen også ankommet og lægen kommer ind i ambulancen og tjekker Johan inden vi kører. Han lytter på ham og siger, at der umiddelbart ikke er noget at høre på hans lunger. Vi kører herefter med horn og blink afsted til hospitalet. Det er en super rar ambulanceredder der hele tiden forklare mig hvad han gør og hvorfor. Jeg bliver mere og mere rolig og føler mig mere og mere tryg. Johan falder også til ro og trækker vejret normalt igen. Jeg var helt på den anden ende i situationen og når slet ikke at opfatte, at min far også er med ambulancen.

Da vi kommer ind på hospitalet står der to læger, to sygeplejersker og en anden (som jeg ikke lige fik fat i hvem var), klar til at tage imod os. Johan får taget blodprøver og slimprøver fra næsen og da vi har fået svar (intet at se på prøverne), bliver vi kørt på børneafdelingen til observation natten over. Natten forløber roligt og Johan og jeg får sovet. Vi bliver dagen efter sendt hjem med besked om, at han nok har fået en virus som han selv skal bearbejde. De mener, at der kan have siddet noget slim i klemme i halsen på Johan.

Da vi kommer hjem sker det igen et par dage efter og jeg får ringet til egen læge, som henviser os til børnelægen. Børnelægen finder heller ikke noget mistænkeligt, men giver os alligevel en tid til opfølgning, som vi så var til i dag. Jeg kunne fortælle ham, at der ikke har været noget siden og børnelægen var også tilfreds med, hvad han kunne se, er en sund og rask dreng. Alligevel fik vi en tid om 6 måneder til sidste kontrol inden de vil slippe os helt.

Det er første gang jeg oplevede hvad det rent faktisk vil sige, at være mor og bange (det er nok ikke sidste gang, at det sker!) Det var en helt forfærdelig oplevelse at se Johan på den måde, men jeg oplevede et så roligt og trygt miljø – i ambulancen (da den endelig kom) som på hospitalet – som gjorde mig rolig og sikker på, at de passede godt på min lille dreng💙

Jeg synes, at det er beroligende, at selvom Johan ikke har udvist tegn på, at det skulle være noget farligt, at børnelægen følger op på det og ikke slipper os før han er helt sikker.

❤️ Lea ❤️

Gylpebaby – får han nu mad nok?

Gylpebaby – får han nu mad nok?

Ja jeg har en gylpebaby. Og ikke bare som i: nå nu kommer der vidst lidt gylp, men som i: wauw kan den baby indeholde mere gylp. Det har stået på i nogle uger nu og det er i perioder værre end andre. Jeg føler, at jeg bare hermetisk lugter af gylp og at hele mit hjem stinker😊 Jeg er meget bekymret når det er værst, for jeg er nervøs for om han nu får den næring han skal have når det nu virker som om, at det hele bare kommer op igen. På den anden side læner jeg mig også op ad teorien om, at han ikke ville gylpe, hvis han ikke er mæt og hvis der dermed var plads til det i hans mave. Jeg overfodre ham ikke og han får mad, når han selv giver udtryk for, at han er sulten🙂 Når jeg ser på ham virker det ikke til, at han mangler noget – han har babydellerne i orden, men det er ikke rart, at ens baby gylper og igen så er lugten ikke den mest fantastiske i verden😉 Jeg ved, at der findes et produkt, der kan gøre mælken i flaske lidt tykkere, men jeg er også bange for, at han dermed ikke kan få det op, hvis hans mave er fyldt og så synes jeg bare, at det ene problem afløser det andet😊 Jeg forsøger mig i øjeblikket frem med ikke at give ham så meget ad gangen, så han ikke bliver så fyldt op, men det betyder, at jeg nærmest konstant (føler jeg) sidder og skal give ham mad. Men hvis det er en løsning, så må jeg bide den følelse i mig😊

Nu skal jeg på fredag have besøg af sundhedsplejerske til 4 månederstjek og jeg vil benytte muligheden for at høre hende, om jeg bør være bekymret.

❤️ Lea ❤️

Mortatoveringer

Mortatoveringer

Jeg bliver aldrig model. Altså, det var jeg nok ikke blevet alligevel, men efter en graviditet er kroppen bare ikke den samme mere😊

Jeg skal ikke klage, for jeg tabte mig meget efter min fødsel og min krop har virkelig gjort et godt stykke arbejde for at komme til at ligne den krop jeg havde før jeg blev gravid. Cirka 5 dage efter, at jeg havde født, kunne jeg passe de bukser jeg brugte før graviditeten.

Men jeg har været en af de der kvinder som desværre ikke undgik strækmærker og dem er der kommet mange af! Mit maveskind er fyldt med det som min egen mor kalder: Mortatoveringer👶🏼 Jeg er rigtig stolt af mine “mortatoveringer”, for det viser, at jeg har bragt noget af det største en kvinde kan bringe ind i verden – et barn❤️ Men det koster lidt på selvtillidskontoen, når ens krop ser sådan ud og jeg har skulle lære og er stadig i gang med at lære, at elske min krop som den er nu for den bliver nok aldrig anderledes. Jeg ser hver dag på mig selv og tænker: Øv! De dér strækmærker er bare ikke pæne og bikini er jeg da helt færdig med at bruge (ihvertfald for nu), for jeg har ikke lyst til, at hele verden skal se mine strækmærker, selvom jeg har fået det bedste jeg har i mit liv ud af dem – uanset hvad de så kaldes😉 det er et rent spørgsmål om forfængelighed og jeg håber da på, at det bliver bedre med tiden. At jeg igen kan komme ud i bikini og føle mig okay med det.

❤️ Lea ❤️

Nærvær på en doven dag

Nærvær på en doven dag

I dag har vi haft den mest dovne dag siden Johan kom til verden. Normalt er vi ude af sengen tidligt og så finder jeg som regel på at pakke Johan i barnevognen og tage ud i verden. I dag er vi slet ikke nået ud af sengen☺️ Det er efterhånden længe siden jeg har prøvet det og altså slet ikke noget jeg har prøvet efter at være blevet mor. Johan har haft min fulde opmærksomhed, oven i købet så meget, at han har haft svært ved at få tid til sin middagslur (jeg har en træt baby i aften) Vi har puttet, holdt i hånden og bare hygget. Det har været så befriende og dejligt at kunne nyde min dejlige dreng og jeg ville ønske, at det bare var noget vi gjorde hver dag😊

Jeg er en pige med krudt i måsen og er derfor møg-dårlig til at sidde stille – der skal foregå noget og gerne hele tiden😊 i dag har jeg for første gang i mit liv tænkt, at jeg håber, at det er noget af det Johan kan ændre lidt på sådan, at jeg også engang imellem kan sige til mig selv, at det er okay, at der ikke hele tiden sker noget😊 at det er okay, at vasketøjet ikke lige kommer i maskinen før i morgen og at telefonen godt bare kan ringe uden, at jeg tager den. Verden kan godt fungere selvom jeg ikke farer rundt i den, men i stedet giver mig tid til at se min søn i øjnene og bare nyde, at han er min😊 jeg føler mig fyldt op med kærlighed fra min dreng i dag – netop fordi jeg har været 100% nærværende hele dagen og på hans præmisser.

Jeg tror ikke, at jeg er den eneste der engang imellem har fart på og måske også for meget fart på… Men det vigtigste er bare at kunne erkende, at man har for travlt og kunne give sig tiden til, bare engang imellem, ikke at have så travlt (det fortjener vores børn)💙

❤️ Lea ❤️

Suttespecialist

Suttespecialist

Jeg har købt sutter i dyre domme. I alle former, størrelser og farver. Jeg vidste godt, at børn gerne holder sig til en form på sutten når først de har brugt den i et stykke tid, men jeg tænkte også, at sådan bliver mit barn ikke 🙂 Han kommer til at bruge alle de forskellige sutter jeg har købt… og der blev mor lige snydt! 🙂 for Johan vil kun bruge en helt bestemt type sut.

Fint (tænkte jeg), så køber jeg da bare nogle flere af dem. Og ja, det var så nemmere sagt end gjort. Jeg kunne selvfølgelig ikke huske hvor jeg havde købt dem 🙂 så tænkte jeg igen… jeg kan da bare købe nogen der ligner i suttehoved og form… Men Johan var ikke nem at narre. For mig så de næsten helt ens ud, men for ham var forskellen for stor 🙂

Jeg var rundt i ALLE butikker hvor jeg mente, at jeg kunne have købt sutten, men ingen steder var de at finde. Jeg havde egentlig opgivet, da jeg lige ville prøve at kigge en sidste gang i Kvikley. Og minsandten om der ikke hang én pakke med de samme sutter, dog bare en størrelse større end dem han havde derhjemme. Jeg købte dem, men tænkte, at de ville blive for store i munden for ham. Da jeg kom hjem var jeg spændt på at se om jeg igen havde købt sutter han ikke ville bruge. Men det lykkedes! Jeg havde ramt rigtigt efter ca. 100 forsøg 😉 nu er der så bare det problem, at der jo kun var én pakke i forretningen og jeg har været der flere gange, hvor der slet ikke var nogen. Men for nu kan jeg hvile 😉 to sutter af samme slags kan holde længe og han kan trods alt kun have en i munden ad gangen og så må jeg bare passe på ikke at miste dem.

❤️ Lea ❤️

Tøjkrise – piger prioriteres højt

Tøjkrise – piger prioriteres højt

Er det bare mig eller er det virkelig svært at finde sødt tøj til drenge? Når jeg er i H&M eller en anden lignende tøjbutik for at finde tøj til Johan, så falder mit øje straks på alt det nuttede og søde PIGEtøj som hænger så fint på bøjlerne. Jeg har en følelse af, at tøjindustrien har valgt at fokusere meget på at lave tøj til de små damer og har lagt mere energi i at udvikle noget tøj som gør de små piger søde at se på. Og jeg kan da godt se, at det måske er sværere at lave sødt drengetøj fordi en dreng sjældent synes det er fedt at blive kaldt sød og nuttet.

Jeg snakkede med min bror, som også har en dreng (han er gammel nok til at handle tøj selv) og han giver mig ret i, at drengene måske er blevet lidt glemt. Min nevø synes selv, at det er mega svært at finde noget pænt tøj som ikke bare er lige op og ned. Og hvis der så endelig er noget der fanger øjet, ja så koster det spidsen af en jetjæger. Måske er det bare mig, men jeg synes det er svært at handle til drengebørn.

❤️  Lea ❤️

Samsovning

Samsovning

Jeg bor i et hus hvor der desværre ikke er et børneværelse og Johan sover derfor i mit soveværelse, hvilket jeg gætter på, at mange små børn gør både fordi det er nemt for mor og far, men også fordi det skaber tryghed for den lille at mærke/høre mor og fars nærvær. Johan har en tremmeseng som står for enden af min seng, men det er sjældent, at han sover i den. Han sover for det meste i sengen ved siden af mig i sin lift eller i min seng, mens jeg holder om ham (og ja det gør jeg så hele natten!). Jeg ved, at der er mange holdninger til det at have sit barn i sengen og jeg har da også fået kommentarer om, hvorfor jeg ikke lader ham sove i sin egen seng. Svaret er ganske enkelt – fordi han er tryg hos mig. Han sover godt ved siden af mig og jeg har intet imod, at han har behov for den tryghed. Jeg har den holdning, at Johan må sove hos mig så længe han har lyst, synes det er hyggeligt eller bare så længe, at det er det der gør, at han sover og er tryg om natten. Jeg lytter til dem der har holdningen om, at samsovning ikke er en god ide, men jeg må også indrømme, at det praller lidt af på mig. Jeg havde også en masse holdninger til alt før jeg fik Johan, men jeg må også sande, at Johans ankomst har gjort, at mange af mine syn eller holdninger til forskellige ting omkring ens egne børn har ændret sig, fordi virkeligheden som regel (efter min erfaring) ikke er så sort/hvid som jeg forestillede mig før Johan kom.

Jeg vil gerne have, at Johan på et tidspunkt kommer til at sove i sin egen seng, men indtil jeg kan mærke, at han har behov for at sove i min seng eller i sengen lige ved siden af, så er det dét han får lov til. Det kan selvfølgelig godt være, at det er nemmere at sige fordi jeg er alene med ham og derfor ikke har en mand der ligger i sengen ved siden af mig og føler sig overset eller tilsidesat pga. Johans behov, men jeg vil sige, at den dag der kommer en mand ind i mit liv, så skal han (til en hvis grænse) også kunne rumme mit barns behov for tryghed og nærhed.

  • Lea